Sikkerhed
Hvis du kom her for at finde slutbrugerhjælp, så vær venlig at sende ethvert spørgsmål som ikke handler om specifikke sikkerhedsfejl, til postlisten users@global.libreoffice.org.
Sikkerhedsteamet for produkter der hører til kodebasen kan kontaktes på officesecurity@lists.freedesktop.org – dette inkluderer repræsentanter fra mange forhandlere, og tilknyttede projekter. Denne email-adresse er kun beregnet til at rapportere sikkerhedsfejl relateret til softwaren. Hvis din viruskontrol markerer en LibreOffice-hentning som et program med en virus, så er dette næsten med sikkerhed en falsk positiv. Tjek venligst med et andet antivirusprogram, og/eller send en fejlrapport til dem, før du forstyrrer sikkerhedslisten her. Du kan også overveje, om du skal anskaffe en bedre viruskontrol.
Medtag venligst følgende information i din rapport:
- I hvilken version identificerede du det specifikke sikkerhedsproblem?
- Hvis det er platformsafhængigt, hvilken platform bruger du?
- Et demonstrationseksempel, hvis muligt.
Bemærk venligst, at fejl som får programmet til at gå ned, men som ikke i øvrigt kan udnyttes, ikke behandles som sikkerheds-sårbarheder. De som finder nedbruds-problemer, opfordres til at diagnosticere og bidrage til rettelser i nye versioner af LibreOffice på den normale måde.
Procedure for håndtering af hændelser
- Du deler detaljerne af sikkerheds-sårbarheden med vores Sikkerhedsteam på privat måde ved at skrive til officesecurity@lists.freedesktop.org
- Vi kvitterer for din indsendelse og bekræfter sårbarheden. Vores første svar kommer normalt indenfor 48 timer.
- Vores politik er at gå offentligt ud med sårbarheden indenfor 30 dage efter løsning af problemet.
- Rapporter vil blive krediteret i sikkerhedsfora, men de som indrapporterer kan forblive anonyme, hvis de ønsker det.
Liste over sikkerhedsfora (på engelsk).