Du kan udvide eller tilpasse funktionaliteten i LibreOffice med udvidelser.
Du kan også installere en eller flere færdige udvidelser, hvoraf de fleste er gratis.
Mange af de bedste udvidelser er allerede installeret i LibreOffice, såsom:
PDF Import: PDF Import gør det muligt at åbne PDF-filer med tegneprogrammet Draw samt gemme tekst- og regnearksdokumenter i et hybridformat. Dette format er en PDF-fil som ud over PDF-versionen også indeholder en ODF-version. Dokumentet kan derfor åbnes med Adobe Reader (PDF) eller LibreOffice (ODF) for redigering.
Presentation Minimizer: Reducerer størrelsen af præsentationer ved at optimere, fjerne overflødige (ubrugte) mastersider og komprimere indsat grafik.
Presenter Console: Presenter Console giver dig fuld kontrol over dit diasshow under præsentationen.
Report Builder: Giver dig bedre mulighed for at opbygge gode databaserapporter.
Non-Linear Solver: En ekstra problemløser der benytter ”Evolutionary Algorithms” og kan håndtere flydende tal, heltalsvariabler, såvel som ikke-lineære begrænsninger.
Wiki Publisher: Henter og gemmer direkte til MediaWiki-servere eller gemmer indholdet i MediaWikis format.