LibreOffice Danmark

Draw

En kraftfuld tegnepalette

DrawDraw lader dig lave alt fra hurtige skitser til komplekse plantegninger eller diagrammer, og du har her mulighed for at kommunikere ved hjælp af billeder, symboler og diagrammer.  Med den største størrelse på 300x300 cm er Draw også et godt værktøj til at lave plakater med.

Draw har en lang række indbyggede tegne- og maleværktøjer som du kan bruge til at krydre din tegning med. De værktøjer du bruger mest kan du placere fast på skærmen, så de altid er lige ved hånden.

Brug Typografier og formatering til at give din tegning karakter.

Manipulér objekter, roter i to eller tre dimensioner – det er helt op til dig.

Arrangér og gruppér objekterne. Den sofistikerede rendering lader dig producere næsten fotorealistiske billeder med egne teksturer, transparens, perspektiv o.s.v.

Smarte Forbindelser gør det let at lave flowdiagrammer, organisationsdiagrammer, netværksdiagrammer eller lignende. Du kan selv bestemme hvor forbindelsen skal placeres på et objekt.

Dimensioneringslinjer beregner og viser automatisk de lineære dimmensioner efterhånden som du tegner.

Brug billedgalleriet til cliparts, eller opret dit eget personlige galleri.

Importer billeder fra alverdens forskellige formater, herunder BMP, GIF, JPEG, PNG, TIFF og WMF.

Gem din tegning i OpenDocument-format, den internationalt anerkendte standard for kontordokumenter. Dette XML-baserede format betyder at du ikke er afhængig af Draw. Du kan tilgå din tegning med et andet program som understøtter OpenDocument- formatet.

Du er naturligvis også velkommen til at eksportere tegningen til Portable Document Format (.pdf) - uden at du behøver at købe ekstra software. Du har også mulighed for at gemme din tegning som Flash (.swf).