LibreOffice Danmark

Om postlisterne

Vi har en række globale og lokale postlister, som er vores primære kommunikationskanaler. Her kan du læse hvordan du opretter og nedlægger abonnement til listerne. Listerne er offentlige, men du skal tegne abonnement for at kunne sende til listerne.

Hvis du vil tegne abonnement til en liste, skal du sende en tom e-mail til adressen i "Subscription"-linjen, f.eks. dansk+subscribe@da.libreoffice.org. Afvent et svar, som normalt kommer efter få sekunder, og følg instruktionerne i den mail. Normalt er det nok at svare tilbage på den pågældende mail.

Hvis du ønsker at ophæve abonnementet igen, skal du sende en tom mail til dansk+unsubscribe@da.libreoffice.org.

Du kan vælge at læse post fra postlisterne på en mere praktisk mode vha. det forum-agtige interface Nabble gateway. Hvis du er interesseret i andre muligheder for at læse og skrive post, kan du se mere herunder.

Vær opmærksom på, at alt hvad du sender til postlisterne, herunder din egen mailadresse samt andre oplysninger om dig, vil være offentligt tilgængeligt i postarkivet og kan ikke slettes igen. Derfor skal du være omhyggelig med hvad du skriver.

Specielle bemærkninger

Ud over Babble gateway, som er beskrevet herover, kan du også benytte f.eks. "Archives", "Mail-Archive.com" og "GMANE".

I GMANE-interfacet kan du også sende beskeder til listerne. For at gøre det, skal du oplyse din e-mailadresse (beskyttelse mod spam). Du har muligheden for at skrive dig op til at modtage hver besked individuelt (den mest anvendte måde), eller at modtage dem samlet en gang om dagen.

Hvis du ønsker at kunne sende til en liste men ikke ønsker at modtage alle beskederne på listen, kan du tegne et specielt abonnement, et såkaldt nomail-abonnement, ved at tilføje -nomail til adressen: dansk+subscribe-nomail@da.libreoffice.org.